Så kom min ældste hobit endelig hjem igen.
Efter at have været været væk i over 10 måneder, omme på den anden side af jordkloden i Peru, landede han endelig på dansk grund igen.
Hele modtagelseskomiteeen på over 20 mennesker ventede, og ventede, og ventede i stive to timer på at han skulle træde igennem dørene i ankomshallen i Kastrup.
På grund af manglende baggage var han adskilt fra hele sin fan-klub i flere timer. Så tæt på og dog så langt fra hinanden.
Da han endelig gik igennem døren var jublen som når Danmark scorer det afgørende mål i sidste indledende kvalifikationskamp.
Og behøver jeg at sige at Dannebrog vejrede?!!
Billedet taler for sig selv - der er gensynsglæde imellem mormor og ældste barnebarn!
