

I Jackson Nevada fandt vi også guld.
Mel's Diner var en rigtig autentisk diner, hvor amerikanerne spiser deres breakfast, lunch og dinner. Een gang, havde vi aftalt hjemmefra, - skulle den have hele armen på amerikansk. Og sikke et held at vi fandt Mel's diner.
Her blev man budt velkommen af søde unge amerikanske piger med bred amerikansk accent - men da det virkelig gjaldt - og maden skulle bestilles og serveres, så dukkede den skønneske ældre amerikanske servetrice op. Med kunstige negle og højt hår og tilpas meget pondus og alder til at kalde alle for 'Hon'.
Hun smilede skævt da vi begyndte at bestille og fandt hurtigt ud af at Mikael er glad for kaffe - så der kom refill og refill på de helt rigtige tidspunkter.
Og til hver pandekage og hver vaffel kom mindst 1 dl. smeltet smøre og 1 dl. ahornsirup og selvom om jeg bad om omelet af kun to æg(den mindste størrelse var ellers 3 æg), så må de have brugt strudseæg....