Mel's Diner

I Jackson Nevada fandt vi også guld.

Mel's Diner var en rigtig autentisk diner, hvor amerikanerne spiser deres breakfast, lunch og dinner. Een gang, havde vi aftalt hjemmefra, - skulle den have hele armen på amerikansk. Og sikke et held at vi fandt Mel's diner.
Her blev man budt velkommen af søde unge amerikanske piger med bred amerikansk accent - men da det virkelig gjaldt - og maden skulle bestilles og serveres, så dukkede den skønneske ældre amerikanske servetrice op. Med kunstige negle og højt hår og tilpas meget pondus og alder til at kalde alle for 'Hon'.
Hun smilede skævt da vi begyndte at bestille og fandt hurtigt ud af at Mikael er glad for kaffe - så der kom refill og refill på de helt rigtige tidspunkter.
Og til hver pandekage og hver vaffel kom mindst 1 dl. smeltet smøre og 1 dl. ahornsirup og selvom om jeg bad om omelet af kun to æg(den mindste størrelse var ellers 3 æg), så må de have brugt strudseæg....

Efter rationaliseringer...

Nu er der gået en uge efter vi er kommet hjem og vi er næsten allesammen begyndt på job igen. Alex og Pelle kan dog hygge sig ugen ud.
Hver dag tænker vi på det og det. Kan du huske ....osv.
Huset ligner nogenlunde sig selv igen. Spisebordet blev brugt til at pakke ud på. Og det var fyldt med ting og sager. De fleste gaver er afleveret nu og vores nye sko er taget i brug. De 'smukke' suveniers 'pynter' nu glasskabet og selvom en 'statue of liberty' i grøn plastic måske ikke er så køn, så er den medbragt "from Overthere" og vil altid minde os om vores herlige tur på Hudson-bugten.

En amerikaner der underholdt os i toget til Grand Canyon bød på en masse lommefilosofi undervejs. Alligevel tænkte jeg lidt over følgende: " What matters is not the places we go to - but the people we spend time with". Og det har vi mærket den sidste uge, hvor vi ikke har kunnet få nok af at være sammen med venner og familie. Og heldigvis er der udsigt til en weekend med flere gode timer i familie og venners lag.
Vi mangler bare en enkelt vigtig familie nu : Kom nu hjem Rahtkens - vi savner jer!

Onkel H.c var så heldig at fejre 65 og der fik vi lejlighed til at kramme nogle af familiemedlemmerne.
Og en bryllups-gave var vi også så heldige at få:

Hjemme igen .....Ahh

Så er vi hjemme i Nødebo igen efter næsten fire ugers fantastiske oplevelser. Da vi kom hjem til Jgervænget havde både Hansens, Andersens og Sørensens haft travlt med at forberede en festlig hjemkomst.
Hvor var det bare hyggeligt, at komme hjem til ballonner, champagne og en masse RIS!!!
Allerbedst var det dog at være sammen med vores familie igen.
Ude er godt, hjemme er bedst! Og imorgen skal der tjenes penge - for dem har vi brugt mange af!