søndag den 27. juli 2008

Grand Canyon - North Rim

Det overraskende ved at køre til Grand Canyon var at vi skulle køre meget længe i et helt fladt terræin (vi har diskuteret længe hvordan dette staves!?) Det synes og føles bestemt ikke som om vi er på vej imod afgrunden. Og så pludselig ligger det mest betagende bjerglandsskab foran os og det går direkte ned.
Som skrevet før kunne vi ikke på forhånd bestemme os for om vi skulle tage Nord eller Syd siden af Grand Canyon. Så vi har lagt 4 dage ind til at køre til begge steder.
Man kan ikke krydse canyon nogen steder så man må bare køre udenom. Men det er bestemt turen værd.
Her først lidt billeder fra Nordsiden, hvor vi først gang så Grand Canyon med egne øjne.



Ligesom i Yosemite var der en masse trails (gåture) at følge og vi tog en der hed 'Jims trail'. Det var en 3-timers gåtur fra en spids af canyonen til en anden. Det var en anstrengende tur - men sikke et syn der mødte os igen og igen. North Rim er mere vild og naturagtig end syd-siden har vi fundet ud af. Og vi havde det hele for os selv.

Ingen kommentarer: